Fårene klippes

Så blev det tid til klipning af alle fårene.
På to dage blev næsten 400 får klippet. Det kræver effektivitet og erfaring, som kun en professionel fåreklipper har – se bare, hvor let Fåremanden Kenneth Storm Klausen får det til at se ud (video nedenfor).

Fårene nød at få pelsen af og kunne klø sig. Vi nyder at se, hvor fine de er i hul (fodertilstand) efter afgræsningen på frøgræsmarkerne henover efteråret.

Fårene er nu sorteret efter, om de venter et, to eller tre lam, for på den måde kan vi bedre tilpasse fodermængden. Nu er det blot at vente yderligere 3-4 uger på at læmningerne går i gang, og stalden atter bliver fuld af små lam.

Forrige
Forrige

Nye får og ny hyrdehund

Næste
Næste

Fårene var helt klar til at komme i stald