Lammene på Vrads Gaarde

Vi huser mere end 600 får og lam på Vrads Gaarde af forskellig race. Vores grundstamme består af får af racerne Texel og Spelsauer, som vi krydser med væddere af racerne Texel, Romney og Lleyn. Ertebøllefårene er en ren avlsbesætning, som vi har i samarbejde med de få øvrige Ertebøllefåreavlere i Danmark.

Får & lam
Når man holder får kan man sætte sin kalender efter dem. Vi ser således altid frem til årets første læmningsperiode med spænding. Vores kødracer, læmmer fra februar til marts og så gentager det hele sig igen i maj måned med vores naturracer, Ertebølle og Spelsauer.

Vi planlægger læmningsperioden således, at vi kan tage fårene på stald i januar, hvor de bliver klippet, da de herefter både fylder mindre, trives bedre og ikke mindst er nemmere at håndtere i forbindelse med læmning. Endelig får lammene større succes med at die på fårets yver, når det er klippet.

Fårene læmmer i flokke af ca. 60 får, således der er plads og ro omkring dem. Lige efter at lammene er blevet født, skal de flyttes ind i læmningsbokse, hvor de får lov at opholde sig alene sammen med deres mor. Lammene lægges op i vores ”lam-bulance”, så mor og lam ikke stresses under flytningen. De opholder sig herefter 3-4 dage i læmningsboksene for at sikre, at mor og lam trives. Det er i læmningsboksene, at lammene bliver vejet og får digitale øremærker, for at vi kan følge deres fortsatte tilvækst og trivsel.

Fra læmningsboksene flyttes mor og lam ind i mindre flokke af 5-10 får med lam, som vi kalder ”vuggestuen”. Her socialiseres de. Først lidt senere rykker de sammen i en større flok på 15 får, som vi kalder ”børnehaven”. Efter nogen tid flyttes de sammen i flokke på 30 får med lam, som de bliver i i staldene, indtil de kommer på græs.

Lammene
Vi har hvert år lam, som moderen ikke vil kendes ved eller som ikke får mælk nok. Disse lam bliver flyttet sammen i små flokke, hvor de starter med at få sutteflaske nogle få dage. Allerede efter ganske få dage på flasken, kan de selv drikke af vores mælkebar – mælkebaren er åben 24/7. De moderløse lam har fri adgang til mælkebaren indtil de vejer cirka 12 kg. Herefter kommer de over i nogle større flokke af blandede lam og får.

Lammene dier hos deres mor til at begynde med, men starter tidligt med at spise grovfoder (græsensilage), men vi laver også et lammeskjul, hvor lammene gradvist får lidt ekstra lammetilskudsfoder og byg, som supplement til moderens mælk. Lammeskjulet er også forårsbebudernes frirum; her elsker de at ligge og putte sig sammen. Når fårene fodres ved foderbordene morgen og aften er det legetid, hvor lammene løber rundt om ensilagefoderklokkerne i fuld fart og ikke altid i samme retning – til stor morskab for alle os i stalden.

Lam og får får et grundigt eftersyn i forbindelse med fodringerne, for at vi kan holde opsyn med de dyr, der viser tegn på mistrivsel og hurtigt flytte dem eller få dem i behandling i vores ”sygeafsnit”. Vi har desuden en dyrlæge tilknyttet, som kommer fast for at tilse dyrene, holde opsyn og vejlede omkring sygdomme og forebyggelse.

Fårene trives ude og er beskyttet af deres uld og finder også græsset under lidt sne i en kortere periode. I vinter og læmningsperioden, hvor fårene er på stald, fodres de med kløvergræsensilage fra vores økologiske slætmarker.